Musikken er også kunst

Musik er endnu en måde at udtrykke sig selv på kunstnerisk. Fund af musikinstrumenter over hele verden viser, at musikken som udtryksform har fyldt rigtig meget for os mennesker, og musik taler til os alle. Små og enkle fløjter skåret i ben har været meget almindelige, og de har også den fordel, at de er lette at transportere med.

Som med så meget andet fra vores fortid har vi dog ingen anelse om, hvilke toner, der har betaget vores forfædre, for sang og instrumenter er så meget ældre end de skrevne noter. Heldigvis er der mange, der genskaber lydene og giver deres egne bud på, hvordan det hele har lydt.

På Musikmuseet i København kan du høre en kort indspilning af tonerne fra nogle af de mange lure, der er fundet fra den danske bronzealder, og mange festivaller med et historisk tema har også musik med forhistoriske instrumenter på deres skema. Om vores forfædre vil kunne genkende musikken er meget uvist, men de vil kunne genkende den klang, instrumenterne har.

Musik udvikler sig løbende som anden kunst, og de forskellige historiske perioder ses tydeligt især i den klassiske musik, hvor tidsperioderne tydeligt afspejler sig i komponisternes værker. Her er vi så heldige, at noder var en naturlig del af deres arbejde, så her er alle de smukke værker gemt for eftertiden, og det er kunst, der er levende den dag i dag. En kunst, hvor nulevende kunstnere bestemt også finder stor inspiration. Enten ved at sample fra ældre værker, eller ved at opbygge deres musik efter de samme principper som den klassiske musik.