Melankolien som muse
Der er mange grunde til at holde af kunst. Noget af det, som mange kunstelskere især sætter pris på, er, når kunstværkerne vækker noget i dem. Det er naturligvis en ære at skabe et værk, som fremkalder følelser hos tilskueren, men i mange tilfælde er kunstnerens mission rent faktisk at udtrykke sine egne følelser.
Følte sig misforstået
Især følelser som vrede, frustration, og tristhed har for nogle kunstnere været vigtige at udtrykke. Et godt eksempel er den berømte kunstmaler Vincent Van Gogh. Van Gogh var en af de mest indflydelsesrige mennesker i den vestlige verdens kunsthistorie. Desværre blev han også kendt for sit dystre sind, sine ture ind og ud af sindssygehospitaler, dårlige levevilkår og sit selvmord. Historien om Van Gogh, der skærer noget af sit øre af, efter et skænderi med kunstneren Gauguin, bidrager kun til den klassiske opfattelse af en vanvittig mand. Efter mange års depression og fattigdom endte han sit liv med et skud for brystet, i en alder af blot 37 år.
I sin levetid blev Van Gogh opfattet som en fiasko og en særling, men disse hårde omstændigheder brugte Van Gogh som motivation for at skabe kunst.
Van Gogh begyndte først at male sidst i sine tyvere, efter at være vendt hjem til sin familie – uden penge, uden noget. Han bror måtte finansiere ham økonomisk, og malerierne blev Van Goghs forsøg på at skabe skønhed i en verden, han selv havde det elendigt i.
Van Gogh har gennem disse år skrevet massevis af breve, til sin bror Theo og til samtlige kunstnervenner. I et af hans følelsesladede breve beskriver Van Gogh, hvordan han har bemærket, hvilke ord der bliver brugt om ham. Han var klar over, at de folk, han omgikkes, havde lave tanker om ham, og at de ligefrem holdt sig fra ham med vilje. De mente, han var gal og værdiløs, og de var ikke bange for at give udtryk for det. Men denne modstand inspirerede Van Gogh – de hårde ord blev omdannet til de skønneske blomstermarker og farverige portrætter. I et brev til sin bror fortæller han, hvordan han håber på, at hans kunstværker med smukke motiver kan demonstrere til folk, at der rent faktisk eksisterer masser af skønhed og fromhed oppe i hovedet på sådan en “galning”.
Disse mange breve kan få stor betydning for, hvordan Van Gogh vil blive anset i fremtiden, hvoraf vi alle kan lære lektien at holde godt fast i vores minder. Det kunne for eksempel være ved at gemme familiebillederne i en af demange fotoalbums i forskellige modeller hos BGA Nordic – man ved aldrig, hvad det kan bruges til at dokumentere i fremtiden. Brevene har nemlig, udover deres poetiske indhold, sat gang i en efterforskning omkring kunstnerens død. En teori, skabt ud fra Van Goghs beretninger, tyder på, at det ikke var hans egen finger, der trykkede på aftrækkeren, men i stedet tre teenagedrenge som var påvirkede af alkohol. Tiden vil vise, om vi i fremtiden vil tænke på Vincent Van Gogh som en følsom sjæl, der kunne sætte fokus på de smukke ting i livet, fremfor en sindssyg kunstner.
