Smag og behag

Der er vel kun religion og politik, som bliver diskuteret mere end kunst, for der er næppe to fugle, som synger med samme næb, og der er heller ikke to mennesker, som kan blive enig om kunst, for det er smag og behag. Det er alle former for kunst, dem som kan lide det sixtinske kapel og mester Micheangelos penselstrøg er måske ikke vilde med det, som Hornslet laver og omvendt. Det er så individuelt, som mennesker selv er.

Musik er et andet område, hvor det er svært at blive enige. Alle, som har været til en fest, ved hvor mange gange, der bliver skiftet musik, og hvor ofte man kun lige når at høre 1 minut af et nummer, før der bliver skiftet, og sådan kan hele aftenen gå, for der er ikke to, som er enige om det, der skal spilles. Det er desuden i alle aldre, det sker, alle mener jo helt naturligt, det er deres musiksmag, som er den bedste i verden.

Smag og behag kan have noget at gøre med den musik, du er vokset op med. Det er, hvad du er udsat for som barn, og med kunst kan det være specielle farvekombinationer, minder, eller noget helt tredje, som er med til at definere dine præferencer.

Nogen synes, kunst godt må provokere og være grænseoverskridende, og andre igen mener, det er vigtigst, at kunsten er æstetisk smuk og bringer nogle positive følelser frem. Igen er det meget individuelt, hvad det enkelte menneske ønsker, at kunsten skal vise dem, og med lidt held, så vil det også være sådan i fremtiden. For det er et sted, hvor vi ikke skal være så uniforme og alle mene det samme. Det er der nok steder i samfundet, hvor vi er nødt til at indpasse os andre og de faste rammer og regler, for at få samfundet til at marchere derudaf.